Nordhavn

Vedvarende energi, nye energiformer, ressourceudnyttelse og miljøvenlige transportformer skal gøre nordhavn til foregangsby for bæredygtig byudvikling og energieffektivt byggeri

I 2008 blev der afholdt en åben, international idékonkurrence om udvikling af Nordhavn. På baggrund af den blev skabt en udviklingsstrategi for hele bydelen, som er bygget op over seks temaer, der blandt andet fokuserer på at bevare kulturspor og identitet, at skabe en blå og grøn by med holme og kanaler, og ikke mindst på at skabe en bæredygtig og CO2-neutral by.  

Strategien for bæredygtighed handler om at implementere kendte bæredygtige løsninger fra starten og samtidig skabe fleksibilitet i forhold til fremtidens behov og muligheder.  Nordhavn er desuden DGNB-certificeret til guld på byudviklingsniveau og det betyder, at alle bygherrer skal sikre, at deres bygninger som minimum kan bronze-certificeres. Dermed skal byggerierne leve op til højere standarder end  bygningsreglementet foreskriver, hvilket kræver udvikling af nye fleksible og integrerede energisystemer, med blandt andet lagring af solenergi i store batterier. 

Udviklingen foregår i regi af EnergyLab Nordhavn, som tester integreret samspil mellem forskellige energiformer i Nordhavn, hvor den nye bydel fungerer som energilaboratorium i fuld skala. Formålet er at vise, hvordan el og varme, energieffektive bygninger og elektrisk transport kan integreres i ét intelligent, fleksibel og optimeret energisystem.


 
 

Fakta

Projekttitel 
Nordhavn 

Projektejer 
By & Havn 

Rådgivere  
COBE, SLETH, Polyform, Rambøll (konkurrenceforslag samt udviklingsstrategi) 

Lokalitet 
Nordhavn 2150 København 

Specifikke krav 
Den overordnede vision for Nordhavnen er, at den skal være fremtidens bæredygtige bydel i København. 

Periode 
2008-2050 

Areal 
100 ha

Information og kilder
www.cobe.dk/project/nordhavn#0/
www.nordhavnen.dk/ 

 
 
 
Forrige
Forrige

Naturbydelen Ringkøbing K

Næste
Næste

Nærheden - Fremtidens forstad